Implementeringen af det nye due diligence direktiv med fokus på bæredygtighed (CSDDD) er en kompleks og omfattende opgave, der kræver en struktureret tilgang. Mange virksomheder er i gang, men de færreste er helt i mål med implementeringen af de mange forskellige krav. Dette nye værktøj hjælper med at:
- Få overblik over nuværende due diligence-implementering: Bevar og styrk de gode initiativer, I allerede har iværksat.
- Synliggøre mangler: Langt de fleste virksomheder har ikke i tilstrækkelig grad implementeret CSDDD, vurderet og håndteret alle relevante risici eller lavet tilstrækkelig interessentinddragelse. Værktøjet synliggør, hvor jeres virksomhed har mangler i implementeringen.
- Vurdere dokumentation: God dokumentation er afgørende for at vise, at din virksomhed arbejder efter internationale standarder. Manglende dokumentation kan indikere, at implementeringen halter.
- Udarbejde en implementeringsplan: En grundig plan er essentiel for at skabe robuste og effektive processer på tværs af hele virksomheden, hvor fokus ikke bliver ren compliance, men i høj grad også på de resultater, som al arbejdet skal resultere i – både internt og i virksomhedens værdikæder.
Det vigtigste i arbejdet med CSDDD er at holde fokus på direktivets formål: at skabe bedre forhold for mennesker, miljø og klima globalt. CSDDD må ikke blive en ren compliance-øvelse, og en grundig og struktureret implementering er helt afgørende for at opnå direktivets formål. Implementering tager tid, så det er vigtigt at komme i gang.
Værktøjet er udviklet i tæt samarbejde med Nordic Sustainability.
CSDDD kort fortalt:
Direktivet pålægger virksomheder med mere end 1000 ansatte at identificere, forbygge, håndtere og gøre rede for potentielle og reelle påvirkning på mennesker og miljø – både i egen virksomhed og i værdikæden.
Direktivet bygger på FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv, samt OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder, og er struktureret omkring OECD’s due diligence-proces i seks skridt.
Hvem omfattes – og hvornår?
Direktivet indfases fra 2027:
Juli 2027: >5000 ansatte og >1,5 milliarder EUR i omsætning, samt ikke-EU virksomheder med >1.5 milliarder EUR i omsætning i EU.
Juli 2028: >3000 ansatte og >900 mio. EUR i omsætning, samt ikke-EU virksomheder med >900 mio. EUR i omsætning i EU
Juli 2029: >1000 ansatte og >450 mio. EUR i omsætning, samt ikke-EU virksomheder med >450 mio. i omsætning i EU.
Koncerner, der når tærskelværdierne på konsolideret niveau, er også omfattet. Hvis en virksomhed er omfattet på koncernniveau, skal alle datterselskaber inkluderes i implementeringen af direktivet.
Due diligence for SMV’er:
Selvom SMV’er ikke omfattes direkte af direktivet, bør alle virksomheder tage due diligence seriøst. Forventningerne til ansvarlig adfærd stiger for alle virksomheder og SMV’er med kunder, der er omfattet af CSDDD, kan forvente et stigende fokus på due diligence. Det spiller også en afgørende rolle i omfattende EU-lovgivning som CSRD, Taksonomien, EUDR og Forced Labour Ban Regulation. Derfor er due diligence en vigtig del af at fremtidssikre sin virksomhed.
De vigtigste principper i CSDDD:
Direktivet indeholder krav om civilretligt ansvar og bøder:
Virksomheder, der ikke overholder CSDDD, risikerer store økonomiske sanktioner baseret på omsætning (op til 5 % af virksomheders nettoomsætning på verdensplan). Virksomheder kan dog ikke holdes ansvarlige for negativ påvirkning, der udelukkende forårsages af en anden virksomhed, f.eks. en underleverandør.
Direktivet har fokus på en risikobaseret tilgang:
I direktivet beskrives en klar risikobaseret tilgang til due diligence, og det pålægger ikke virksomheder at vurderer f.eks. alle direkte leverandører. Derimod skal virksomheder kigge bredt på hele forsyningskæden og fokusere deres arbejde hvor negative påvirkninger på mennesker og miljø er mest alvorlige og sandsynlige.
Virksomheder skal vurdere egen praksis:
Når virksomheder vurderer risiko for negative påvirkninger på mennesker og miljø skal de også vurdere om egen praksis er eller kan være med til at forstærke denne risiko. Helt specifikt nævnes i direktivet bl.a. vurdering og tilpasning af egen indkøbspraksis.
Et begrænset værdikædefokus:
Direktivet har et begrænset fokus i værdikæden, som omfatter egen virksomhed, inkl. datterselskaber, samt hele upstream-værdikæden. Downstream er det begrænset til distribution, transport og opbevaring af et produkt, når dette er udført på vegne af virksomheden.
Meningsfuld inddragelse af interessenter:
Direktivet stiller krav om, at virksomheder skal inddrage relevante interessenter på en meningsfuld måde i implementeringen, f.eks. i identificering og håndtering af menneskeretlige risici. Det vil kræve, at virksomheder både foretager en grundig kortlægning, samt planlægger meningsfuld og gentagende inddragelse. Og det bør ikke handle om blot at gennemføre det, men at sikre værdifulde input til det fremadrettede arbejde.
Klimaomstillingsplan i overensstemmelse med Paris-aftalen:
Virksomheder skal udvikle en klimaomstillingsplan i overensstemmelse med Paris-aftalen. Dette indebærer at fastsætte mål for reduktion af drivhusgasemissioner og implementere strategier for at nå disse mål. Virksomheder, der allerede rapporterer under CSRD, er ikke underlagt yderligere forpligtelser vedrørende udvikling af en klimaomstillingsplan.
Hjælp til SMV’er i leverandørkæden:
Virksomheder kan ikke flytte ansvaret pålagt med CSDDD, såsom håndtering af negative menneskeretslige påvirkninger, over på deres leverandører. Derudover understreges det i direktivet, at virksomheder skal hjælpe SMV’er i implementering, hvis de indgår som en central del af forsyningskæden, og ikke har de nødvendige ressourcer.
Direktivet er omfattende og vidtrækkende – både internt og i virksomhedens forsyningskæder. Og det tager lang tid at opbygge robuste og effektive due diligence-processer. Derfor er det vigtigt at komme i gang, så implementeringen kan blive grundig og velovervejet.
September 2024