Hansens Flødeis har gennem længere tid arbejdet målrettet med ESG (miljø, sociale forhold og ansvarlig ledelse) og har altid haft høje ambitioner inden for bæredygtighed. For at styrke deres indsats yderligere ønskede de at få et klart overblik over deres værdikæde og forstå, hvilke ESG-faktorer, der er mest relevante for dem.
Målet var at kunne prioritere deres ressourcer, hvor det er mest relevant, skabe sporbarhed og transparens i deres leverandørkæde samt fortsat opfylde de stigende krav fra lovgivning og kunder.
Processen
Sammen med Hansens Flødeis startede vi med en værdikædekortlægning og herefter en væsentlighedsanalyse med fokus på den påvirkning Hansens Is har eller kan have på påvirkninger indenfor E, S og G. Denne proces blev udført i tæt samarbejde med virksomhedens ledelse og blev organiseret i et workshopformat, der gjorde det hele lavpraktisk og let tilgængeligt. Workshopformatet sikrede, at de komplekse ESG-faktorer blev behandlet på en måde, der var nem at forstå og anvende.
Efter væsentlighedsanalysen opsamlede jeg alle de nye indsigter og resultater, samt undersøgte yderligere spørgsmål, der var opstået i workshoppen. Det ledte herefter til indholdsfortegnelsen og indholdet i ESG-rapporten.
Resultater
Væsentlighedsanalysen gav Hansens Flødeis værdifulde indsigter i, hvilke ESG-faktorer der er mest relevante for deres fortsatte succes. Disse indsigter har været et direkte input til deres ESG-rapport samt til deres langsigtede ESG-strategi, hvilket har hjulpet virksomheden med at synliggøre fremadrettede indsatser. Særligt blev det klart, at et stort fokus skal rettes bagud mod forsyningskæden, hvor de væsentligste risici og muligheder ligger.
Virksomhedens arbejde med relevant lovgivning, kundekrav, Code of Conducts, leverandørdialog samt certificeringer blev også en central del af processen, hvilket har gjort Hansens Flødeis i stand til at handle proaktivt og opfylde deres ambitiøse mål. Med denne strukturerede tilgang er Hansens Flødeis nu endnu bedre rustet til at fastholde deres position som en ansvarlig og bæredygtig aktør i markedet, der møder både nuværende og fremtidige udfordringer med et stærkt fundament i deres virksomhed.